Vi slentrer gennem den gamle bydel, mens henning fortæller om hvad det er vi ser.
Lidt historie
Det første Lyngby opstod for 1000 år siden på bakken ovenfor kirken, det som vi dag kalder for “Bondebyen”.
Her lå gårde og mindre huse og landsbyen voksede gennem århundrederne.
I 1400-tallet ejede kongen store dele af byen og deraf navnet Kongens Lyngby.
Efter 1770 skete udskiftningen i landbruget (Landboreformerne).
Hidtil havde gårdene ligget samlet i landsbyen, nu flyttede gårdene ud til deres marker.
I 1766 blev Kongevejen anlagt og ind i 1800-tallet flyttede udviklingen fra Bondebyen ned til Lyngby Hovedgade. Her kom butikker og mindre industrier.
Langs Mølleåen voksede industrier frem, som fungerede helt frem til 1950.
Industrierne er væk nu og Kongens Lyngby er nu en betydelig handelsby i Nordsjælland.
Allerede i 1880’erne omtalte man byen på bakken for Bondebyen.
Mod vest ligger Lyngby Sø og Bagsværd Sø, som tiltrækker mange borgere og turister til de grønne områder.
