Tirsdag den 16. september kl. 9.00-11.00 Rundvisning på Politimuseet

Vi havde en meget spændende og udbytterig dag i Politimuseet.
Igen havde vi 2 yderst kompetente og engagerede rundvisere, som kunne være blevet ved meget længere tid, end der var afsat.
Museet kan absolut anbefales til de, der ikke deltog.

Museet ligger på Fælledvej i København i den bygning hvor Station 6 tidligere havde til huse. Museet åbnede på Fælledvej den 18. november 1993, men museet har rødder helt tilbage til 1904, hvor der blev samlet effekter i Domhusets kælder. Museet fortæller om Politiets historie helt tilbage til vægternes tid.

I museets udstillinger kan man stifte bekendtskab med politiets håndtering af forskellige former for kriminalitet fra bondefangeri, forfalskninger og tyveri til spektakulære røverier og drab. F.eks. sager om pengeskabstyven ”Det Borende X”, drab i den tidligere danske koloni på de Vestindiske Øer, sagen om Dagmar Overby, der myrdede fattige børn i 1920’ernes København og Palle Sørensen, der i 1965 skød og dræbte fire politibetjente.

Rundvisningen henvender sig primært til det publikum, som ønsker en helt særlig kulturhistorisk oplevelse om politiet og kriminaliteten gennem tiden. Turene gennemføres med en tidligere politibetjent, som undervejs krydrer turen med sine egne oplevelser.

Bemærk vi starter rundvisningen kl. 09.00.
Ankomst til museet sker nemmest ved at tage bus linje 5c fra Nørreport Station med retning Husum Torv  / Herlev Hospital til stoppested Ravnsborggade, og så spadsere de 300 meter til museet.

Blekingegade bandens lejlighed

Efter rundvisningen benyttede en del af forsamlingen sig af, at fortsætte til en nærliggende restaurant.

Det er dejligt med den altid store opbakning til arrrangementerne.