Tirsdag den 20. januar 2026 kl. 10.00 – Klubmøde med foredrag med emnet “Psykopater”.

Mennesker med psykopatiske træk.
På overfladen kan personen med psykopatiske træk på mange måder minde om idealpersonen; karismatisk, handlekraftigt og store planer, men på den anden side er person også ufølsom, uansvarlig og manipulerende.
Oplæg om hvad der karakteriserer personer med psykopatiske træk og hvad der sker når du støder ind i dem som ægtefælde, kollega, chef eller andre steder i vores liv.
Hvordan kan du afbøde de værste skader, af dit møde med en person med psykopatiske træk?

Autoriseret psykolog Arne Grønborg Johansen, specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.

Tirsdag den 6. januar 2026 kl. 10.00 – Besøg på Arbejdermuseet

Hvad er en arbejder? Fra midten af 1800-tallet og frem til i dag ændrer svaret på det spørgsmål sig drastisk. Nye maskiner og processer, masseproduktion og arbejdsløshed tvinger arbejderen til konstant at tilpasse sig. Spørgsmålet er også, om arbejdere overhovedet er en samlet masse med fælles mål?

Udstillingen tager dig med gennem 150 års industrihistorie. Arbejdsprocesser, fabriksrum og mennesker kommer til live gennem en række arbejdssituationer fra store og små danske virksomheder. Mød blandt andet Carlsbergs baggårdsaftappere fra 1800-tallet, B&W’s nittersjak fra 1950’erne, montricerne på B&O og nutidens syersker i Nicaragua.