Det blev en meget stor oplevelse for medlemmerne i mandeklubben at deltage i rundvisningen på Københavns Rådhus.
Vi havde 2 veloplagte , alvidende guider, der på en meget humoristisk og fin måde fortalte om huset.
Mange oplysninger, krydret med deres egne kommentarer.
Vi fik et indtryk af, at INTET er overladt til tilfældighederne. Arkitekten Martin Nyrop var indblandet i udformningene af alt – stor som småt.



Træskærearbejde på trappeopgangene, udsmykningen af døre, små finurligheder, hvor der altid var en lille detalje, der stak ud, som hunden der tissede op af bygningen i protest.




Vi fik en forklaring på alt – farvevalg og billeder på væggene, udsmykningen af festsalen og af selve rådssale, med udskårne byvåben for alle de købstæder, der var på tidspunktet for hustets opførelse.
Dagen sluttede med de berømte Rådhuspandekager med et glas musserende vin til. Absolut en spændende dag.