Tirsdag den 24. november 2026 kl. 09.30 Klubmøde med foredrag om “Lyngby-Taarbæk under besættelsen – historier om modstand og heltemod”.

Mød Simon Pihl Sørensen og hør om hans bog Lyngby-Taarbæk under besættelsen – historier om modstand og heltemod.
Her fortælles historien om lokale mænd og kvinder, der under besættelsen tog kampen op og satte livet på spil.

For Simon er det vigtigt netop nu at fortælle historierne om dem, der kæmpede for vores frihed, demokrati og retsstat – også i vores kommune. Netop nu hvor de idealer er presset fra alle sider. Vi skylder at fortælle historierne videre.. Om modstand og heltemod.

Tirsdag den 10. november 2026 kl. 11.00 Rundvisning i Hofteatret

Et besøg i Hofteatret er meget mere end et besøg i det historiske Hofteater fra 1767, i de mere end et kvart årtusinde gamle men nyrestaurerede interiører.

Nogle historier er kommet frem fra de vægge, hvor de har været skjult i årtier. Andre historier om det liv, der har været i Hofteatret hen over generationer, kan nu ses i en installation med modellen af Hofteatret anno 1767, eller høres i nogle helt enestående lydfortællinger i balkonlogerne.

Og historier om scenekunsten, både den historiske og den aktuelle, findes nu i den nye scenografi på scenen, den første siden 1881, i spil-selv- teatret og i udstillingen Teater til tiden, der findes rundt om på scenen, på balkonen og i nicherne.