Tirsdag den 3. februar 2026 – Besøg i Operaen

Der er en særlig summen i luften, da 35 medlemmer af Mandeklubben tirsdag den 3. februar samles foran Operaen. Vinden står skarpt ind over havnen, men humøret er højt, og flere bemærker, at bygningen ser endnu større ud, når man står helt tæt på. Det svævende tag kaster en skygge, der får selv de mest erfarne klubmænd til at kigge op med et lille “hold da op”.

Indenfor tager to rundvisere imod gruppen. De smiler bredt – måske fordi de endnu ikke ved, hvor mange spørgsmål en flok nysgerrige mænd kan stille på én time. Turen begynder i foyeren, hvor Olafur Eliassons lysskulpturer gløder som varme planeter i rummet. Flere stopper op og forsøger at regne ud, hvordan de er lavet. Ingen når frem til et endeligt svar.

Rundvisningen bevæger sig videre gennem Operaens mange gange. “Der er over 1000 rum,” fortæller guiden, og en lavmælt latter breder sig. “Så er det godt, vi er 35 til at holde øje med hinanden,” lyder det fra bagerste række.

På hovedscenen åbner rummet sig som en katedral af mørke og teknik. 1700 sæder strækker sig ud i halvmørket, og scenens dybde får flere til at trække vejret en anelse dybere. “Det er jo større end min første arbejdsplads,” konstaterer en af deltagerne tørt.

Men det er tallet 406, der for alvor får gruppen til at spærre øjnene op.

“Så mange containere har vi stående med kulisser,” fortæller guiden.

Der bliver nikket anerkendende. 406 containere. Det er et tal, man kan forstå. Et tal, man kan mærke. Et tal, der får flere til at udveksle blikke, som om de lige har fået bekræftet, at Operaen faktisk er en slags kulturel havn.

Efter rundvisningen trækker gruppen ud i vinterlyset igen. Snakken går livligt, og stemningen er præget af både forundring og godt humør. Mange vælger at fortsætte dagen hos klubbens sponsor, McJoy’s Choice, hvor frokosten bliver dagens uformelle efterspil. Her bliver oplevelserne vendt, grinene bliver lidt højere, og der bliver spekuleret i, om man mon kunne få plads til bare én af de 406 containere i klublokalet.

Da eftermiddagen nærmer sig, bryder gruppen op. En kulturel udflugt er slut – og endnu en historie er føjet til mandeklubbens fælles fortælling.

Tak for en endnu en god oplevelse.

Vi ses til generalforsamlingen den 17. februar.

/Bestyrelsen

Tirsdag den 20. januar 2026 havde vi et spændende foredrag om “Psykopater”.


56 engagerede medlemmer af vores mandeklub havde valgt at bruge formiddagen i selskab med Autoriseret psykolog Arne Grønborg Johansen, specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi, som levende fortalte om de karakteristika som kendertegner en psykopat.

Psykopati findes i alle samfundslag og ikke kun hos kriminelle.
En psykopat mangler empati, er impulsiv og manipulerende, er ansvarsløs og har en lav frustrationstærskel. “mon ikke vi alle kender nogen?”

Vi fik svar på hvad der karakteriserer personer med psykopatiske træk og hvad der sker når vi støder ind i dem som ægtefælde, kollega, chef eller andre steder i vores liv.
Vi fik gode råd til, hvordan kan vi kan afbøde de værste skader af mødet med en person med psykopatiske træk?

Stort tak til Arne

Arne Grønborg Johansen


“Psykopater kan være mere charmerende end en Disney-prins på speed, men det er kun for at få fat i dine guldsmykker eller din kode til MitID.”

Efter foredrag valgte hovedparten af de fremødte, sammen, at nyde en let frokost fra “Den Blå Café”

Næste gang vi mødes skal vi på rundvisning i Operaen. Det er den 3. februar. Ses vi?

/Henrik Vienberg Andersen

Tirsdag den 6. januar 2026, Arbejdermuseet

Tirsdag den 6. januar 2026 trodsede 33 forventningsfulde medlemmer af mandeklubben vinterkulden for at drage på en historisk tidsrejse på Arbejdermuseet i København.

Vores guide, Anna, førte os kyndigt gennem 150 års industrihistorie.

Vi fik et stærkt indblik i arbejdernes migration fra land til by og de barske levevilkår omkring år 1900, hvor store familier måtte deles om små, trange loftslejligheder. Gennem fortællinger om fabrikslivet og de tidlige arbejdsprocesser blev det tydeligt, hvordan fællesskabet og kampen for rettigheder – herunder retten til at vælge egne tillidsrepræsentanter – lagde fundamentet for det danske velfærdssamfund.

Rundvisningen bød også på et nostalgisk gensyn med 1950’erne. Her udforskede vi en autentisk indrettet arbejderlejlighed, den hyggelige butiksgade og den originale kaffebar, som vækkede minder om en tid præget af både enkelhed og spirende fremgang.

Der gik en brandalarm under besøget, hvorfor alle blev gennet ud af huset og vi fik et kort besøg af Københavns Brandvæsen, som dog hurtigt konstaterede, at det var en “blind” alarm. Men så fik alle lidt frisk luft.

Det var en lærerig dag, hvor historiens vingesus mindede os om betydningen af det stærke danske fællesskab..

Efter arbejdermuseet var der “fri leg”. Nogle spiste på museet mens andre fandt et lille, autentisk værtshus hvor dagens udflugt sluttede med en håndmad og en pilsner.

Tirsdag den 20. januar mødes vi i idrætsbyen hvor vi skal høre om psykopater.

/Henrik Vienberg Andersen

Tirsdag den 24.juni kl.10.00 – 12.00 Klubmøde med foredrag om Ruslands krig i Ukraine.

Foredragsholderen oberst Søren Bo Bojesen havde et stort kendskab til russerne og deres tankegang. Oberst . Han er den eneste danske officer, der siden Oktoberrevolutionen i 1917 har gennemgået det russiske generalstabskursus (2002-2003). Han var i 2003-2008 Forsvarsattaché i Rusland, Belarus, Kasakhstan, Tadsjikistan og Usbekistan, og han har et bredt kendskab til det gamle Sovjetunionen, Rusland og Centralasien.
På en spændende og inspirerende måde, blev vi taget igennem Ruslands ekspansion fra 1300-tallet og frem til i dag. Vi fik indblik i hvorfor russerne tænker som de gør og accepterer de vilkår, de nu er stillet overfor i dag bl.a. med specialoperationen mod Ukraine.

Tak til oberst Søren Bo Bojesen for et meget lærerigt foredrag.

Tirsdag den 10.juni 2025 kl. besøgte vi Skuespilhuset i København.

En yderst velorienteret og dytig guide, gav os et fantasitisk indblig i huset.
Dels fik vi et grundigt indblik i bygningens tilblivelse, indretning og funktion, samt strukturen i Det Kongelige Teaters organisation og økonoomi.

Vi fik en grundig rundtur i huset, bl.a. i de 3 scener, og om bag den store scene hvor kulisserne blve samlet. Vi oplevede også, hvorledes det tekniske personale afprøvede effekter til en kommende forestilling.

En spændende rundvisning med en dygtig engageret guide.
Efter rundvisningen gik mange af deltagerne ned i Nyhavn til Pubben McJoy´s Choise, hvor vi fik en fremragende betjening og noget at styrke os på – både godt spiseligt og drikkeligt.
Tak til Bertram for god behandling.

Tirsdag den 27.maj 2025 kl 12.00 -14,00 Klubmøde med foredrag af Friis Arne Petersen

Med Friis Arne Petersen´s baggrund som ambassadør i Tyskland, USA og Kina, fik vi et fantastisk højaktuelt foredrag om emnet: “ USA søger at skabe fred imellem Rusland og Ukraine, og har samtidig startet en global handelskrig, der ser ud til at skabe økonomisk recession. Hvor er verden på vej hen, og hvad gør EU for at beskytte sine interesser?”.
Med sin enorme viden, tryllebandt han det stort fremmødte publikum, med et meget personligt – men en diplomat værdigt – indblik, i sin holdning til emnet.
Stor tak til Friis for et inspirerende men tankevækkende indlæg..

Tirsdag den 13.maj 2025 kl.10-12 besøgte vi Life Campus i Lyngby.

Vi fik en spændende rundvisning, hvor vi fik fortalt om de forskellige muligheder skolerne har gennem Life Campus. I LIFE CAMPUS kan skoleklasser arbejde med naturfag i avancerede laboratoriemiljøer med Life forløbene Enzymjagten, Plasmisionen, WeGrow, Turbovækst, Hjerteblod og Microsafari.
Life Campus tilbyder et laboratoriemæssigt undervisningsmiljø, som lærer og elever kan arbejde i og som giver et indblik i de undersøgelsesmetoder virksomheder og universiteters forskningsmiljøer benytter.

Under rundvisningen kom vi også udenfor, og fik vist at LIFE Campus ligger som en integreret del af landskabet midt i det naturskønne Dyrehavegårds Jorder i Lyngby. Her fortsætter samspillet mellem natur og videnskab med etableringen af en stor have, der blandt andet byder på en samling af 22 forskellige danske træer og 42 forskellige æble- og pæresorter. Herudover er der kunstværker af Jeppe Hein og en shelterplads til overnattende skoleklasser. Bygningen er omgivet af 98 store tyske egebjælker, der kun er til pynt, hvilket måske ikke er så bæredygtigt, ikke engang for huset
Vi sluttet i et auditorium, hvor der blev vist film 360 grader rundt.

Dagen blev afsluttet med hyggeligt socialt samvær hos Højris med kaffe, øl, kage og sandwich eller andet efter behag.

bg

Tirsdag den 7.januar 2025 havde vi årets første klubmøde med foredrag af Wagn Langebæk om et langt liv med flyvninger og spec. “Sort Lørdag”.

Wagn Langebek berettede meget levende om sin fortid i Flyvevåbnet. I de forløbne 52 år har han fløjet 32 forskellige fly.
Særlig én dag var yderst spændende , nemlige “Sort Lørdag ” den 25.januar 1958, hvor han i en F-84 (Fighter-bomber-fly) havarerede med sit fly ,grundet pludselig opstået tæt tåge over landingsbanen.
I alt mistede flyvevåbnet den dag ialt 4 fly.
Tak til Wagn for et yderst fængslende foredrag