Tirsdag den 4. marts 2025 – Klubmøde med foredrag om “Israel/Palestina konflikten”

Fra den historiske baggrund for området gennem årtiers udvikling til nutidens spændte sistuation, fik vi et dybt detaljeret kendskab til forholdende frem til i dag. Foredraget var yderst detaljeret og holdt i neturalt objektiv form.
Desværre sluttede konklusionen for en fred i fremtiden af med, at der umiddelbert ikke er nogen langsigt løsning. En konklusion der nok ikke kom bag på de mange tilhørere.
Tak til Deniz Serinci for et yderst spændende og aktuelt foredrag.

Tirsdag den 18. februar 2025 – besøgte vi Odd Fellow Palæet i Bredegade i København.

Odd Fellow Palæet stod færdigbygget i 1755 og på trods af en omfattende brand i 1992 står Palæet i dag næsten som det gjorde for 250 år siden, med  sine overdådige sale og værelser.
Vi fik en yderst spændende og grundig rundvisning i det kæmpe mæssige hus med mere end 200 rum.

Vores rundvisere var meget videne, og fortalte indgående om husets historie, og om en del af det at være medlem i en Odd Fellow Loge.
Efter rundturen nød vi en dejlig frokost i en af de flotte sale.

Tirsdag den 4. februar 2025 – Generalforsamling, foredrag og en let frokost.

Tirsdag den 21. januar 2025 – Besøgte vi Medicinsk Museion

Medicinsk Museion har til huse i det tidligere Kgl. Kirurgiske Akademi fra 1787.

Vi fik en meget grundig og spændende orientering om museets oprindelse, og hørte bla. om den enstående samling af præserverede misdannede fostre

Ud over det, er der udstillet en række emner fra medicinens historie: epidemier, røntgen, hospitalsvæsen, apotek, kirurgi, anatomi, psykiatri m.m.

Du møder historier om sygdom og sundhed, i tiden før penicillin og bedøvelse.

Om forskellige tiders forståelse af kroppen. Om læger, barberkirurger, charlataner, vågekoner og syge før og nu.1.

Tirsdag den 7.januar 2025 havde vi årets første klubmøde med foredrag af Wagn Langebæk om et langt liv med flyvninger og spec. “Sort Lørdag”.

Wagn Langebek berettede meget levende om sin fortid i Flyvevåbnet. I de forløbne 52 år har han fløjet 32 forskellige fly.
Særlig én dag var yderst spændende , nemlige “Sort Lørdag ” den 25.januar 1958, hvor han i en F-84 (Fighter-bomber-fly) havarerede med sit fly ,grundet pludselig opstået tæt tåge over landingsbanen.
I alt mistede flyvevåbnet den dag ialt 4 fly.
Tak til Wagn for et yderst fængslende foredrag

Tirsdag den 26. november 2024. Jørn Treldal fra Rambøll fortalte om Femernprojektet.

Jørn har været med fra starten af Femern projektet og har varetaget forskellige opgaver ved det kæmpestore projekt.

Han fortalte om de forskellige overvejelser (bro, boret tunnel, etc.), der havde været i starten af projektet og især hvordan man håndterer sikkerhed i forbindelse med et sådant byggeri.

En spændende formiddag, hvor der næsten ikke var tid til kaffe og kage.

Tak til Jørn Treldal for et spændende foredrag.

Tirsdag den 12. november 2024 Besøg i Folketinget.

Tirsdag den 12. november besøgte Mandeklubben Folketinget, hvor Jan E. Jørgensen (V) gav en fantastisk rundvisning.
Vi så landstingssalen, grundloven, folketingssalen og rundvisningen blev krydret med sjove historier af Jan E. Jørgensen fra livet på Christiansborg.

En herlig rundvisning blev afsluttet i Snapsetinget med flot smørrebrød.

Tak til Jan E. Jørgensen for en fantastisk rundvisning og for at give Mandeklubbens medlemmer et indtryk af arbejdslivet på Christiansborg.

Tirsdag den 29. oktober 2024 besøgte Mandeklubben ”Formula Automobile” i Lyngby.

Tirsdag den 15.oktober havde vi et fantastisk foredrag fra den 70 årige blinde skiløber Arne Christensen

Arne har en utrolig viljestyrke og kampånd.
Han har fra helt ung dyrket mange forskellige former for idræt, men valgte på et tidspunkt at koncentrere sig om skiløb.
Hans bedrifter tæller bland andet gennemførelse af det svenske langrendsløb – Vasaløbet – der er 90 km. langt, samt Arctic Circle Race (ACR) – bedre kendt som verdens hårdeste skiløb – der  er et adventure race, hvor deltagerne over tre dage skal løbe i alt 160 kilometer på langrendsski.
Beretningen om turene til Sydpolen beskrives bedt via dette link: blindpioner.dk  hvor Arne fortæller om hele forløbet.
Stort tak til Arne for en livbekræftende fortælling